Lyt til artiklen:

ARBEJDSPLADSEN: TZACHO

00:00
Hastighed: ???x
04:06

Abonnementsartikel

ARBEJDSPLADSEN besøger denne gang TZACHO, der leverer pumper, funderingsudstyr og meget andet til entreprenører i Danmark.

På en byggeplads ved Aarhus står den store BBA-pumpe taktfast og trofast og pumper vandet væk. Pumpen er leveret af TZACHO, der er er specialister indenfor alt i pumper, funderings udstyr, hydraulik og gravekasser.

- Vi er nok markedsledende indenfor diesel drevne pumper med langt over 500 enheder solgt indtil dato, siger indehaver og direktør Flemming Zacho, mens han giver en rundvisning på det store lager og værksted i Hadsten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Flemming Toustrup Zacho startede virksomheden i 2004. Foto: Jørgen Ahler.

De store haller mellem Aarhus og Randers har TZACHO fornyligt indtaget. Her er både værksted, reservedelslager, og egenproduktion af TZACHO-maskiner og specialværktøj.

Oveni det kommer en afdeling med lager og værksted i Rønnede på Sjælland.

- Vi har fået os positioneret således, at vi kan hjælpe vores kunder over hele landet, siger Flemming Zacho.

rich-media-3
En pumpe fra BBA får ny dør. Der er megen slid på de store pumper ude i felten. Foto: Jørgen Ahler.

Imens snakken går, er værkstedskoordinator, Allan Christensen i gang med at hjælpe en servicemand med at installere en ny låge på en pumpe.

- På vores værksted tager vi pumperne ind og udfører service, reparationer, samt klargøring til salg og udlejning. Mens vi kan håndtere en række opgaver ude i felten, er det her på værkstedet, at vi kan tage os af de mere komplekse opgaver, udtaler Allan Christensen, der har fuldt overblik over alle processer på værkstedet hos TZACHO.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg synes vi har en fed arbejdsplads, som er meget alsidig. Vi står selvfølgelig tit og nørder i det samme grej, men ofte laver vi også nye projekter, hvor vi også selv bygger eller opfinder nye dele og udstyr, siger Allan Christensen.

rich-media-6
Flemming Zacho har selv udviklet denne bore-spule anordning. Foto: Jørgen Ahler.

Udlejning tager fart

Historien bag TZACHO starter med navnet. Flemming Toustrup Zacho, startede nemlig selv virksomheden i 2004, efter mange år i entreprenørbranchen, som montør.

- Det var særligt, da vi gik i gang med at forhandle de hollandske BBA Pumper, at det tog fart, siger direktøren, der selv startede med at stå i garagen og skrue og køre rundt til kunder.

Siden er adskillige servicefolk og administrative medarbejdere kommet til, så der i dag er 17 medarbejdere beskæftiget hos TZACHO på landsplan.

- Vi kigger faktisk efter et par stykker mere, men det skal være de helt rigtige, siger Flemming Zacho.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-8
BBA pumper fra Holland er TZACHOs kronjuvel. Foto: Jørgen Ahler.

Nu har TZACHO så taget hul på et nyt eventyr med udlejning af gravekasser og pumper.

- Det har virkelig taget fart. Jeg tror det er fordi vi, udover standardpumper, også har de helt store og helt små pumper. Det samme med gravekasser, siger direktøren og fortsætter:

- Og så har vi en meget stærk rådgivning af, hvad kunden skal bruge. Jeg tror det giver os en fordel på markedet, siger Flemming Zacho.

rich-media-9
Udlejning er næste springbræt for TZACHO. Foto: Jørgen Ahler.

Batteridrevne pumper lader vente på sig

Selvom de elektriske pumper er kommet på markedet, så er det i følge Flemming Zacho stadig de dieseldrevne, som bedst kan betale sig for kunderne.

- Når man er ude på en mark eller andre steder, hvor pumpen måske skal køre en uge uafbrudt, kan det være en udfordring med elektriske eller batteri drevne pumper. Hvis man skal have en generator eller i værste tilfælde skal udskifte et batteri flere gange, så kan det blive en dyr løsning, siger Flemming Zacho.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-11
TZACHO set fra oven i de nye bygninger i Hadsten. Foto: Jørgen Ahler.

I stedet tror han på, at en øget effektivisering af de dieseldrevne kan hjælpe branchen videre i den grønne omstilling.

- I stedet ser vi, at producenterne udvikler mere effektive pumper, der kræver mindre eller anden form for brændstof. Samtidig øger de serviceintervallerne. Hvor det tidligere var på 500 timer, forlænges det nu til 1500 timers interval. Dette vil medføre betydelige besparelser i det samlede regnskab, og det er den tendens, jeg ser i branchen, afslutter Flemming Zacho.

Du kan se og høre mere om TZACHO i videoen i toppen af artiklen.

rich-media-12
Flemming Zacho ser ind i en fremtid med mere effektive pumper. Foto: Jørgen Ahler. Foto: Jørgen Ahler