Lyt til artiklen:

ARBEJDSPLADSEN: Bucher Municipal

00:00
Hastighed: ???x
05:49

Abonnementsartikel

ARBEJDSPLADSEN kigger denne gang på Bucher Municipal. Fabrikken i Silkeborg bygger køretøjer til rengøring af veje, kloakker, snerydning og affaldshåndtering.

"Byggesjak 6" står der på skiltet i klargøringshallen hos Bucher Municipal i Silkeborg.

Skiltet fortæller, at vi er trådt ind i en hal, hvor erfarne montører klargører en af de specialbyggede slamsugere, som virksomheden er kendt for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er heldige med at have mange ansatte med mange års erfaring. Samtidig er det folk, som tager enormt ejerskab over de maskiner som de bygger, fortæller administrerende direktør, Per Lovring.

rich-media-2
Foto: Jørgen Ahler.

Bucher Municipal tæller 250 erfarne folk i Danmark, på to lokationer. De store slamsugere bliver bygget i Silkeborg, mens de lige så store fejemaskiner bliver bygget i Them.

- Vi er de toneangivende i Danmark og England, og så er vi på vej i Europa med vores slamsugere, mens vi allerede leverer til hele verden på vores specialbyggede fejemaskiner.

Men inden vi når til de store fejemaskiner skal vi ud til slamsugerne igen. For her er montør, Jan Jensen i gang med at lave de sidste tests på en af de specialbyggede maskiner.

- Det sjak, der samler bilen er også dem, som tester maskinen. Det betyder, at vi kan være helt sikre på, at det vi bygger bliver gjort ordentligt fra start til slut, siger Jan Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Jan Jensen laver de sidste tests på en slamsuger før den er klar til kunden. Foto: Jørgen Ahler.

Fra tegning til tusind dele samlet et sted

Inden Jan og de andre montører kan give sig i kast med at samle de store maskiner, er der foregået et ligeså omstændigt arbejde bag computerskærmen. På kontoret i Silkeborg sidder nemlig de såkaldte Mechanical Engineering Specialists. En af dem, der kan pynte sig med den flotte titel er Arvid Wattez, der sidder og tegner på en ny slamsuger.

rich-media-6
Mange af slamsugerne hos Bucher Municipal er specialbygget. Foto: Jørgen Ahler.

- Det starter med at vi får noget salgsmateriale ind, som vi så skal forsøge at tegne en maskine ud fra, siger Arvid Wattez.

Ingeniøren sidder kun en lille gåtur fra de haller, hvor slamsugeren bliver samlet. En kæmpe fordel for alle parter.

- At vi har det hele samlet her i Silkeborg er en af de fedeste ting ved arbejdet. Det betyder jo, at der løbende er en dialog mellem os og montørerne. Det er nok også en af grundene til at vi kan lave så specialdesignede maskiner, som passer til den enkelte kunde, siger Arvid Wattez.

rich-media-7
Også i Silkeborg bliver maskinerne tegnet efter kundernes ønsker. Foto: Jørgen Ahler.

Over tiden er slamsugerne vokset gevaldigt. I dag bliver de installeret på fireakslede lastbiler, og nu er næste skridt i udviklingen så, at de bliver elektriske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mange af vores køretøjer er jo til kloakrensning i bymiljøer, hvor det er helt oplagt med de elektriske. De kører et sted hen, udfører arbejdet og så enten hjem igen eller videre til en anden kunde. Det passer perfekt til batteridrevne maskiner, der jo også er mere støjsvage, fortæller Per Lovring.

Han understreger dog, at der stadig er behov for de dieseldrevne til maskinerne, der arbejder mere ude på landet.

rich-media-9
Per Lovring foran en af de nye elektriske slamsugere, som er fremtiden. Foto: Jørgen Ahler.

Ny lokation samme kvalitet

Det er også i Silkeborg, at maskinerne som for længst er taget i brug, kommer ind og bliver repareret.

Kasper Rasmussen er servicetekniker på femte år hos Bucher Municipal. Før det var han mekaniker hos Ford, men de store maskiner med masser af mekanik trak i ham.

- Maskinerne er større og der er mere mekanik man kan komme til at pille i, fremfor blot udskiftning af dele, siger Kasper Rasmussen, der understreger, at det faktisk ikke er et særligt beskidt arbejde, trods maskinernes funktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-11
Folkene hos Bucher Municipal sætter en ære i det arbejde de udfører. Foto: Jørgen Ahler.

- Det er jo lidt ligesom, når vi går til tandlægen, så sørger vi også lige for at børste tænder først. Kunderne er gode til at gøre deres maskiner rene før de kommer ind til os, siger Kasper Rasmussen, der lige har taget en slamsuger ind, der gerne skulle ud at køre igen inden dagen er omme.

- Jeg elsker, at vi laver noget til folk, der også selv ved noget om deres maskiner. Nogle gange ser jeg også en af bilerne ude på vejen, hvor jeg så tænker, at den har jeg lavet den der, konen synes så nok det er knap så sjovt, at jeg altid lige skal nævne det, griner Kasper Rasmussen.

rich-media-12
I serviceafdelingen sørger Kasper Rasmussen og kollegerne for at maskinerne kører videre. Foto: Jørgen Ahler.

Fra service til Saltenskovvej i Them. Her ligger Bucher Municipals afdeling for store fejemaskiner.

- Vi hjælper kunderne med at bygge en maskine der passer til de udfordringer de har. Det kan være lufthavne eller større entreprenører, som har brug for specialbyggede fejemaskiner, siger Michael Bak, Mechanical Engineering Specialist hos Bucher Municipal.

rich-media-13
Fejemaskinerne bliver bygget op helt fra bunden og det tager cirka 1000 timer at blive færdig. Foto: Jørgen Ahler.

Og hos Bucher Municipal er der altså tale om de helt store fejemaskiner, der bliver samlet helt fra bunden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi laver stort set alt det, som kommer ovenpå lastbilen, her i Them. Det vil sige, vi svejser tankene og samler alle delene, som så efter en god rum tid ender med at blive til en komplet fejemaskine, fortæller Michael Bak.

rich-media-15
Også de store tanke til fejemaskinerne bliver bygget i Them. Foto: Jørgen Ahler.

En maskine tager et sted mellem 1000 og 1500 timer om at blive bygget, afhængig af maskinen og hvilke specialløsninger kunden har.

- Meget af det der foregår herude kan kun lade sig gøre, fordi vi har folk, der har lavet det her i mange år og er gode til at lære nye folk op, siger Michael Bak.

rich-media-17
Bucher Municipal flytter i helt nye haller om nogle år. Foto: Jørgen Ahler.

Lige nu er det altså fejemaskiner i Them og Slamsugere i Silkeborg. Men snart kommer det hele til at blive i samlet, når virksomheden er færdig med at opføre deres nye hovedkvarter i Pårup.

- Det kommer til at give en masse fordele. Vi samler alt vores lager på et sted, vi samler al ledelse under et tag, og så får vi et bedre flow og kan optimere mere på vores aktiviteter, siger Per Lovring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-19
Bucher Municipal har 250 ansatte i Danmark. Foto: Jørgen Ahler

Planen er at Bucher Municipals nye bygninger er klar til brug i 2026.

Du kan se og høre meget mere om Bucher Municipal i videoen i toppen af artiklen.